Bibliotekerne i Ny Vejle Kommune
Hvad betyder sammenlægningen af bibliotekerne?
Alle bibliotekernes baser er nu flettet sammen i én fælles base. Du søger nu i den fælles base for alle Vejle Bibliotekerne
Når du søger i den fælles biblioteksbase, skal du være opmærksom på:
- hvis bogen er hjemme, skal du klikke på titlen for at kunne se på hvilket bibliotek, bogen står hjemme
- hvis bogen ikke er hjemme, er det en god ide at bladre videre i søgeresultatet og derved checke om vi har bogen hjemme i en anden udgave. Dette gælder især ved skønlitteratur.
- du kan bestille bogen hjem, selvom den står på et andet bibliotek
- ved nogle bøger vil du få beskeden: "Materialet findes ikke på biblioteket". Det er bøger, som kun findes på et skolebibliotek. Hvis du har brug for bogen, kan du bestille den hjem via Bibliotek.dk .
- husk at ændre afhentningssted, når du bestiller bøger og gerne vil hente bogen i bogbussen eller på et andet bibliotek, end du plejer
- når du er registreret som bruger på ét bibliotek, er du automatisk registreret som bruger på alle bibliotekerne
Nogle af de meddelelser, du får på reserveringer eller hjemkaldelser har fået en anden tekst.
Bemærk også, at Vejle Bibliotekerne pr. 1/1 2007 har fået nyt fælles reglement og nye fælles gebyrer .
Vi vil gerne høre fra jer, hvis noget virker uforståeligt. Ved så stor en sammenlægning, som vi er i gang med, vil noget gå anderledes end forventet. Vi er meget interesserede i hurtigst muligt at få rettet evt. fejl. Hvis du har spørgsmål eller finder fejl, kan du kontakte Lilli Mortensen .
Randi Hvillum, Leder af Service- og logistik





