Jakob Mays yndlingslæsning


Forfatternet Vejle - Biblioteket for Vejle By og Amt - Forfatternet DK - Indholdsfortegnelse


Jeg har altid været optaget af de anstrengelser mennesker gør for at få andre til at opføre sig, som vi gerne ser de opfører sig.
Og i forlængelse af det, de reguleringsmekanismer der tages i anvendelse, især overfor de der ikke umiddelbart falder ind i rammerne.
Og så er jeg optaget af kultur og af livet.

Fra mine år til søs har jeg lært at læse alt. Udbudet var begrænset. Alt blev guffet.
Jeg holder meget af "små perler" som En dag i marts af Peder Hove og Billard kl. halv ti af Heinrich Böll. Og læser gerne skildringer af luftkrigen over Europa i 1. Verdenskrig.

For tiden er jeg optaget af amerikanske hard core krimier som Ellroy og Vachss. Jeg elsker Le Carrés Smiley-trilogi og kan stadig holde ud at læse Terroristerne af Sjöwall og Wahlöö.
Litteratur i kategorien "film noir" tænder mig en del. Når skyggesiderne bliver eksponeret og gjort levende. Når du som læser dykker ned i det der synes uendelig banalt. Og hvor mennesker også forsøger at få det bedste ud af det.

Jeg læser og ser meget nødig politisk korrekt amerikansk mainstreamlitteratur og film.
Det er livet for kort til.


Sidst opdateret