Forsiden > Selvbetjening > Hent/download > Musik

Hent / download musik

Som alternativ til at låne musik på biblioteket kan du døgnet rundt hente musik ned på din computer. Derfra kan du også overføre det til din musikafspiller . Det er gratis for dig, du kan lytte til musikken i 7 dage, og der er ingen begrænsning på hvor meget du kan hente.

Hvis du på BibZoom vælger Streaming, kan du også gratis afspille musikken direkte. Ved at bruge 'Sæt i kø'-knappen kan du lave din egen radiostation, der spiller lige det, og den rækkefølge, som du vil have.

Hvorfra og hvordan du gør

Bibzoom.dk er en kombination af de tidligere hjemmesider Musikbibliotek.dk og Netmusik.dk. Dermed får du, udover at over at låne gratis musik, også musikartikler, anbefalinger samt podcasts produceret af de danske musikbiblioteker.

Du får adgang til musikken på BibZoom. Her søger du musikken frem, og overfører numre eller hele musikalbum til en kurv. Når du vil hente musikken, skal du vælge dit bibliotek (dvs. biblioteket i din bopælskommune) og indtaste kortnummer og pinkode (læs om hvordan du får en pinkode til biblioteket, hvis du ikke har en). Hvis du kun vil lytte til musikken, vælger du Streaming. Her går du med det samme videre til at lytte via valg af bibliotek i din bopælskommune og indtastning af kortnummer og pinkode.

BibZoom kan du få mere at vide om, hvordan du henter musikken. Du kan også læse mere om, hvordan du kan tage musikken med på din musikafspiller eller mobiltelefon.

Begrænsninger

I praksis er det Windows Media Player, der bruges ved afspilning, fordi musikken er beskyttet mod kopiering med Windows DRM. Du kan derfor ikke bruge musikken BibZoom på Linux eller Mac (en begrænsning som vækker debat). Linux- og Mac-brugere har dog stadig mulighed for at lytte til musikken via streaming, idet dette ikke kræver at filer hentes ned på computeren.

Det er ikke alle musikafspillere, der kan bruges til musikken på BibZoom (f.eks. kan du ikke bruge en iPod). Du kan se en liste over de afspillere, der virker, men der kommer hele tiden nye, så det kan være en god idé at undersøge specifikationer m.m. på producentens hjemmeside. Det apparat der bruges ved afspilningen, skal som grundregel:

  • Understøtte WMA (Windows Media Audio)
  • Understøtte DRM version 10 eller senere
  • Være SDMI-kompatibel (SDMI er et slags vandmærke i lydfilen).

Har du problemer?

Hvis din musikafspiller ikke kan afspille musikken, kan det nogle gange hjælpe at finde den nyeste firmware (apparatets styresystem) til din afspiller på producentens hjemmeside.

Hvis Windows Media Player ikke vil afspille musikken, kan der være tale om opdatering til Windows, der ikke er korrekt lagt på. På bibzooms blog kan du få mere hjælp til løsning af tekniske problemer.

Sidst redigeret: 09-08-2010 af
Jørgen Gram Christensen, Bibliotekar
Spørg os eller giv en kommentar
Kommentar/spørgsmål: Din e-mail (valgfri):
Læs hvordan vi håndterer emails
Index A-ÅSitemapA»A Willy Sørensens Plads 1 * 7100 Vejle * tlf 7582 3200 * vejlebib@vejlebib.dk * Åbningstider
Nyttige links >