ARKIV
FOR
"NYT FRA BIBLIOTEKERNE
I VEJLES CB-OMRÅDE"
INDHOLD:
Krimimessen 2003
Programmet til Krimimessen,
som Horsens Bibliotek afvikler lørdag den 22. og søndag den 23. februar på
Horsens Ny teater er nu ved at være klar. Forfatterne bliver Martin Jensen,
Benito Scocozza, Hans Henning Harmer, Niels Lillelund, Aino Trosell. Annika
von Holdt og Candace Robb .Desuden bliver der en samtale om kriminalromanen,
hvor Bo Bjørnvig, Niels Lillelund og Bo Tao Michaëlis deltager, Martin Schmidt
(instruktør af flere episoder af Rejseholdet) fortæller om serien og viser
klip herfra, og endelig deltager Bjarne Nielsen fra Sherlock Museet dels med
et foredrag om Sherlock Holmes, dels med salg af kriminalromaner fra antikvariatet.
To lokale boghandlere samt to lokale antikvariater sælger også bøger.
Lørdag aften bliver der mulighed for at deltage i en
festmiddag, hvor Bog&Ide kæden uddeler årets krimipris. Desuden vil
Komediehuset underholde og der vil være paneldiskussion med lokale deltagere
under titlen: Hvilken krimi ville du tage med på en øde ø.
Bo Tao Michaëlis er "vært" i dagene, og han vil præsentere/interviewe
forfatterne.
Flere oplysninger kan findes på www.krimimessen.dk
og programmer og plakater sendes til jer først i det nye år.
Godt nytår til jer alle fra


Vibeke Johansen og Hanne Kjær,
Horsens Bibliotek
19-12-2002
Danmarks bedste arbejdsplads nr. 28
Horsens Bibliotek placerede sig på en 28. plads ud af 100 mulige i dysten om
Danmarks
bedste offentlige og private arbejdspladser 2002. Ud af de offentlige
arbejdspladser placerede Horsens Bibliotek sig som nr. 3
Se
pressemeddelelse på www.horsenskom.dk
|
NYHEDSBREV FRA KOLDING FOLKEBIBLIOTEK NR. 4 2002
|
| Nyhedsbrev
fra Kolding Folkebibliotek
Redaktion: Kirsten Sparvath kisp@kolding.dk |
|
| Projekt Omflytning. |
På Jelling Bibliotek er vi i gang med et projekt om omflytning
i udlånet.
Vi startede med at holde møde med Nina Stentebjerg-Hansen fra projektkonsulentordningen.
Nina er ansat på Svendborg Bibliotek og hun fortalte os om det at tilrettelægge
et projekt.
Opgaven lød på revurdering af udlånslokalerne set i lyset af den nye bibliotekslov.
I den forbindelse har vi gjort os mange overvejelser internt
i huset - hvordan præsenteres de nye medier bedst – hvordan tilgodeses de
forskellige grupper af lånere osv.
Det er ikke mere end 6 år siden vi sidst
flyttede om i forbindelse med totalrenovering af vores hus, men der er sket
meget i løbet af de år.
Allerede dengang gjorde vi meget ud af biblioteket
som oplevelsesrum, hvor alle lånere skulle føle sig velkomne, og ved hjælp
af indretningen ville vi gerne signalere at vores bibliotek er for alle.
Vi besluttede tidligt i forløbet at spørge nogle af vores
flittige lånere om deres mening om vores hus, og vi har netop afsluttet en
interview-runde, hvor lånere i forskellige aldersgrupper enkeltvis overfor
os har gjort rede for deres meninger om og ønsker til Jelling Bibliotek.
Først
skal siges at der generelt var stor tilfredshed med vores service, og miljøet
i huset blev også kraftigt fremhævet, lånerne synes det er dejligt at komme
her.
Det er selvfølgelig dejligt at få at vide, men det giver ikke så mange
nye ideer.
Gået lidt nærmere på klingen, viste det sig dog at flere
havde gjort sig tanker om små ændringer gående på at bøgerne står for tæt
på hylderne, vores indgangsparti er ofte fyldt op med tasker og overtøj, så
tilgængeligheden kan være besværlig og at det ville være dejligt med flere
udstillinger dels af forsider fremme på hylderne dels temaudstillinger. Også
vores musikafdeling er for trang og endelig blev der ytret ønske om flere
nyheder og gerne fremlagte nyhedslister som der kan reserveres efter.
De ting
lånerne fremkom med er stort set de samme som vi selv er nået frem til, og
for at komme videre har vi haft besøg af ”eksperter” fra børnebiblioteket
i Vejle som har set på vores hus med nye øjne.
Vi snakkede blandt andet om
et godt udstillingssted til skiftende emne/tema –udstillinger.
Den samme tanke
stødte vi på da vi som led i vores projekt var på besøg på Otterup Bibliotek
tidligere på året. Der satser man på temaudstillinger med inddragelse af alle
medier.
Vi er i gang med en kraftig kassation udover den løbende, og det skulle meget gerne resultere i mere plads på hylderne til udstillinger. Derudover snakker vi meget frem og tilbage om mulige omrokeringer og er nu nået frem til at integrere vores hobbylitteratur i det almindelige system og at købe nye udstillingsmoduler til vores cd’er.
Det er en spændende udfordring at skulle nytænke opstilling
i et lille hus. Rammerne sætter nogle snævre begrænsninger, men fantasien
har fortsat frit spillerum. Processen er fortsat i gang, og vi satser på at
være færdige en gang til foråret.
Inge Møller,
Jelling Bibliotek,
im@jellingbib.dk,
26-11-2002
Stemningsbillede fra en søndag på biblioteket i Fredericia
Klokken
er 14 den 27. oktober. Det regner udenfor – og blæser. Det er en rigtig ”bliv-inde-og-hyg-dig-efterårsdag”.
På
børnebiblioteket holder vi bamsernes 100 års fødselsdag : I et stort hjørne har
vi lavet bamse-biograf, og udstillingsreolerne er fyldt op med bøger om bamser
i alle afskygninger og der er pyntet med lånte bamser og flag i
udstillingsmontrerne.
Allerede
lidt efter kl. 14 er der masser af liv i rummet – der er mange familier der har
lyst til at besøge biblioteket i dag på trods af det dårlige vejr. Flere har
fulgt opfordringen og har taget deres egen bamse med i ”biffen” for at se film
– og skålene med vingummibamser bliver tømt flere gange.
Mens
nogle af ungerne ser film, er der andre der har fundet en god historie, og
nyder at sidde og læse den sammen med mor eller far. Et par piger i 7- års
alderen leger gemme mellem reolerne, mens den ene piges mormor finder en
eventyrbog de kan låne med hjem. Et søskendepar låner en film og nogle
tegneserier – de er på weekend-besøg hos deres bedsteforældre.
Dagens
rekordudlån er til en ung mor der har fyldt en indkøbskurv til bristepunktet
med billedbøger og børnemusik. ”Jeg skulle slet ikke have haft noget – jeg er
bare med en veninde der skulle aflevere en bog. Jeg har faktisk aldrig været
her før, men det er dog utroligt så meget spændende man kan låne med hjem”
siger hun, mens Anette melder hende ind som ny låner.
Hassan
og Abdi kommer også forbi. ”Vi vidste slet ikke I havde åbent om søndagen”
siger de ”Kan man også spille fodbold på playstation i dag?” Og det kan man selvfølgelig, for søndag er
ligesom enhver anden dag på biblioteket: fuld af muligheder for gode
oplevelser.
Hovedbiblioteket
i Fredericia holder søndagsåbent kl. 14-17, fra 1.oktober til 1. april.

Anna Margrethe Nygaard,
Afdelingsleder, "Børn"
Fredericia Bibliotek
amn@fredericiabib.dk
07-11-2002
Nyt IT-værksted på Kolding Folkebibliotek
Fredag den 25. oktober kl. 14.00 åbnede det nye IT-værksted på
Kolding Folkebibliotek. 8 pc’er og lige så mange programmer står
klar til brug for fingernemme og IT-nysgerrige i Kolding.
I IT-værkstedet kan alle frit bruge og eksperimentere med forskellige
programmer. Værkstedet er beregnet for såvel øvede som mere
uøvede, der har brug for at få løst en bestemt opgave eller
blot har lyst til at stifte bekendtskab med forskellige edb-programmer. Og ordet
værksted skal tages helt bogstaveligt, man kan ”lave ting” i IT-værkstedet:
skrive en jobansøgning, skabe en Power-Point-præsentation, behandle
grafik eller skanne billeder.
Alle pc’er har internetadgang, men derudover er der adgang til tekstbehandling,
regneark, PowerPoint samt grafik- og billedbehandlingsprogrammer. Der er instruktionsbøger
til alle programmer, og i noget af åbningstiden hjælper personalet
gerne med programmerne. Man kan bestille tid i værkstedet og bruge udstyret
1 time pr. dag, man skal være fyldt 10 år.
Jens Holms Biblioteksfond har bekostet det nye udstyr, som helt sikkert bliver
til stor gavn og glæde for mange i Kolding.
Se reglerne for brug af IT-værkstedet på Kolding Folkebiblioteks hjemmeside.
Hentet fra Kolding Folkebiblioteks hjemmeside
http://www.koldingbib.dk/
opdateret 28.10.2002
Nyt bibliotekssystem
på Horsens Bibliotek
Efter 10 år med BIBDIA-systemet går Horsens Bibliotek over til DDE-systemet. Bibdia er et system, der ikke bliver udviklet mere, og som der efterhånden er meget få folkebiblioteker, der har. Torsdag 7. november åbnede vi efter 3 dages lukning for publikum med et nyt og mere brugervenligt system. Vi glæder os til et tættere EDB-samarbejde med DDE-bibliotekerne i amtet, ikke mindst Centralbiblioteket.

Jytte Bræmer,
Horsens Bibliotek
bibjbp@horsens.dk
04-11-2002
Nyt design på Kolding Folkebiblioteks hjemmeside
Det
er nu blevet endnu lettere at finde den direkte vej til informationer på Kolding
Folkebiblioteks hjemmeside. Hjemmesiden har fået nye genveje og flere
menupunkter. Top, bund og menu har fået et ansigtsløft, der -forhåbentlig
- gør det lettere at finde rundt på de mange sider hjemmesiden
består af.
Ny
menu
Menuen i venstre side har fået 3 nye punkter:
Links & Fakta: En faglig indgang til internettet, med søgning
i bibliotekets voksenbase og tips til links om mange emner, der i det daglige
er efterspurgte på biblioteket. Læsetips om fagbøger og en
liste over nye boglister, er der også blevet plads til, samt en let genvej
til et udvalg af bibliotekets tidsskrifter.
Tilbud: En beskrivelse af de mange tilbud biblioteket har, bl.a
det nye IT-værksted, udbringningsordningen og lydavisen
Regler: En samlet indgang til bibliotekets reglement og takster.
Indmeldelsesblanket, oplysninger om pinkode, lånetider m.v. findes også
under dette menupunkt.
Ny ramme
Rammen, de to bjælker i top og bund, er blevet forsynet med hurtige genveje
til vigtige muligheder og oplysninger på hjemmesiden.
![]()
Øverst er der nu mulighed for hurtigt at komme tilbage til forsiden og
til at se en oversigt over tlf. nr og e-mail til bibliotekets afdelinger og
funktioner. Søg på hjemmesiden er en ekstra og hurtig vej til hjemmesidens
mange sider. Skriv det ord, du leder efter eller klik på et bogstav i
alfabetet.
![]()
I bundbjælken er det nu hurtigt at finde et bykort, der viser hvor i Kolding
biblioteket er placeret. Fra bjælken kan man også sende en kommentar
til brugen af hjemmesiden og bestille et nyhedsbrev om nye tilbud på hjemmesiden
eller på biblioteket.
Hentet fra Kolding Folkebiblioteks hjemmeside
http://www.koldingbib.dk/
opdateret 01.11.2002
|
NYHEDSBREV FRA KOLDING FOLKEBIBLIOTEK NR. 3 2002
|
Bedst på nettet
Kolding Folkebibliotek scorede - sammen med 11 andre biblioteker -
topkarakter i Bedst På Nettets vurdering af hjemmesider. Det er vi meget stolte
af!
Bedst På Nettet bedømmer hvert år offentlige hjemmesiders brugervenlighed,
nytteværdi og åbenhed.
I 2001 var Silkeborg Bibliotek det eneste bibliotek der scorede de eftertragtede
5 netkroner. I år får de følgeskab af 11 andre, heriblandt Kolding.
Men vi hviler ikke på laurbærrene og har allerede for længst planlagt en
brugertest, der skal finde sted i oktober. Vi er derudover i gang med en del
forbedringer, der skal gøre hjemmesiden endnu bedre og mere brugervenlig.
Se Bedst På Nettet om bibliotekernes hjemmesider
Se vurderingen af www.koldingbib.dk
Hvordan ser bogbussen ud år 2012 ifølge visioner fra de 4 nordiske lande ?
Busser er i dag meget ens i bygning og indhold. I fremtiden
vil der være større forskel.
En region, flere kommuner, et amt eller flere amter går
sammen om bogbusdriften, hvor bogbusserne har forskelligt indhold og kan lejes
af kommunerne efter behov.
Eksempler:
Kulturnatten
Blev en rigtig spændende aften, med masser
af aktiviteter, og mange positive tilkendegivelser af at vi i år havde åbent
fra kl. 10 – 23. der var stort rykind hele aftenen, både til skattejagt for børn
og Poetry slam. Den nye tradition med quiz i Litteratur & Fakta blev godt
modtaget af publikum, og vinderne har allerede lovet at sætte titlen på spil
næste år.
Projektet ”Den mystiske historie”, en historie, der efter oplæg fra forfatteren
Robert Zola Christensen skulle skrives videre på nettet havde 7 deltagere.
De flotte biblioteksposer, med hundetegninger af Cato var et tilløbsstykke.
Rigtig mange fik en signeret pose med hjem i løbet af aftenen. Det var glædeligt,
at øludskænkning og musikscene lige uden for biblioteket var flyttet væk i
år.
Aflysning af
forfatteraften
Mange har sikkert
glædet sig til at komme og høre Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, der er aktuel
med andet bind af sine erindringer. Han har desværre meldt afbud på grund af
sygdom. Der kommer ikke andet arrangement i stedet.
Kolding i Litteraturen/litteraturen i Kolding
Hvilke forfattere har tilknytning til Kolding? I hvilke bøger for børn
og voksne er der skrevet noget om Kolding? De to spørgsmål har 2 vordende bibliotekarer, der netop er gået i gang
med deres afgangsprojekt på biblioteksskolen, sat sig for at finde svaret på.
Slutproduktet vil blive en samlet fortegnelse over hvad der er skrevet om
Kolding og af forfattere med tilknytning til Kolding. Der vil være et portræt
af forfatterne og et handlingsreferat af bøgerne. Fra sidst på året vil
fortegnelsen kunne ses på bibliotekets hjemmeside.
I indsamlingen af titler og navne er der brug for hjælp, derfor beder Rikke
Bentzen og Pernille Frandsen, som de to studerende hedder, nu om hjælp fra
læsende folk i Kolding.
ForbrugerINFOpunkt
Biblioteket har
meldt sig som deltager i en ny service fra 1. januar 2003: ForbrugerINFOpunkt,
der er en udvidelse af den information, vi hidtil har kunnet give på
forbrugerområdet. Biblioteksstyrelsen har i et samarbejde med
Forbrugerinformationen og Forbrugerstyrelsen udviklet servicen, med tilbud til
bibliotekerne om vejledning og rådgivning i forbindelse med arbejdet.
Bibliotekets rolle bliver at understøtte den offentlige forbrugerinformation på
nettet med en personlig kontakt, som giver adgang og hjælp til håndtering af
informationerne.
Bibliotekskonference
Vi planlægger en bibliotekskonference om fremtidens bibliotek med
spændende oplægsholdere. Kulturudvalget og Jens Holms Biblioteksfond har givet
tilskud. Datoen er nu fastsat til den 22. maj 2003, og skal finde sted på Koldingfjord.
Politikere, kulturarbejdere og biblioteksansatte bedes allerede nu sætte kryds
i kalenderen.
| Nyhedsbrev
fra Kolding Folkebibliotek
Redaktion: Kirsten Sparvath kisp@kolding.dk |
|
Personnyt fra Kolding Folkebibliotek
Bibliotekar Stine Ravn (Biblioteksskolen, Aalborg 2002) er ansat i et vikariat i Info & IT i perioden 1. juli 2002-31. december 2002.
Bibliotekar Anne Rasmussen (Biblioteksskolen, København 2002) er ansat i et vikariat i Børn & Unge i perioden 1. august 2002-31. juli 2003.
Bibliotekar Dennis Thomsen (Biblioteksskolen, Aalborg 2002) er ansat i et vikariat i Litteratur & Fakta i perioden 1. august 2002-30. november 2003.
Diverse nyheder fra amtets biblioteker, august 2002:
Brædstrup Bibliotek har fået nyt udseende på deres hjemmeside. Kig med på www.braedstrupbib.dk.
Børkop Bibliotek har fået nyt edb-system pr. 14. maj 2002. Se www.borkopbib.dk.
Nye sider på Egtved Biblioteks hjemmeside:
Hedensted Bibliotek har opdateret deres hjemmeside. Se mere på www.hedenstedbib.dk/web/default2.asp.
OBS: Problemer med linksene i nyhedsbrevet? Luk
for fejlmeldingen og prøv igen... (hilsen red.)
|
NYHEDSBREV FRA KOLDING FOLKEBIBLIOTEK NR. 2 2002
|
Brugernævnet
Bibliotekets brugernævn har haft møde med efterfølgende valg til bestyrelsen. Marie Lorenzen genopstillede og blev valgt, mens Ann-Marie Christensen blev nyt medlem efter Kaj Bendtz, der ikke genopstillede. Bjarne F. Buhl blev suppleant.
Formanden Lars Thorup fortalte om brugernævnets arbejde og stadsbibliotekar Kirsten Sparvath fortalte om intentionerne med det nye bibliotek.
Se mere om brugernævnet og referat fra mødet den 12.6.
Aflevering uden for åbningstid
Et længe næret brugerønske går nu i opfyldelse: at kunne aflevere udenfor bibliotekets normale åbningstid. Med et tilskud fra Jens Holms Biblioteksfond har biblioteket indkøbt en brandsikker døgnboks, der er placeret ved bibliotekets facade i Fredericiagade. Boksen åbner, når biblioteket lukker.
Afleveringerne bliver registreret den næste åbningsdag, så man skal stadig overholde afleveringsfristerne. Det bliver altså endnu lettere at aflevere til tiden, enten ved at aflevere i sene aftentimer eller på søndagsgåturen, eller ved at forlænge lånet via hjemmesiden. Døgnboksen åbnede den 21. juni.
Boksen er brandsikret, således at biblioteket ikke risikerer at gå op i luer, som det skete med Hinnerup Bibliotek for kort tid siden.
Sommerbogen 2002
”Læs 3 bøger og se et maleri” lyder opfordringen fra biblioteket og Trapholt. Sommerbogen hedder dette særlige sommerferietilbud til børn og unge.
Fra den 21. juni til den 3. august kan alle 7 til 14 årige deltage i ”Sommerbogen” på biblioteket og Trapholt. Man kan enten læse og anmelde 5 bøger eller læse og anmelde 3 bøger og skrive et lille digt efter at have set malerierne ”ord-billeder” af Jesper Christiansen på Trapholt.
Om man starter på Trapholt eller biblioteket er lige meget. Børnene får hver udleveret et ”sommerpas” - et kort, hvorpå der noteres når der er læst, set, digtet og anmeldt. Når målet på de 3 bøger + billede eller 5 bøger er nået, kommer lønnen. Alle børn der har fuldt sommerpas kan hente en gratis boggave på biblioteket. Billetten til Trapholt er gratis for børnene, følger der voksne med, giver Trapholt 20% rabat til dem.
Med Sommerbogen håber biblioteket og Trapholt på at opmuntre flere børn og unge til at opleve glæden ved sproget og kunsten i løbet af sommerferien.
Digte og boganmeldelser udstilles på biblioteket i løbet af sommeren.
Selvbetjeningen og skrankeombygningen
Der har et stykke tid været opstillet to nye udlånsautomater. Vi kan allerede nu se, at udlånstallene for selvbetjeningen er pænt stigende. Hvor udlånstallene med den gamle enlige automat i ugerne 20-23 i 2001 var gennemsnitligt 335 pr. uge, er tallet for samme periode i år 2266 pr. uge. Det går altså langsomt fremad, som vi har planlagt og forudset det. Skrankeombygningen er allerede gået i gang, der stilles endnu to udlånsautomater op, og der afsluttes med opstilling af afleveringsautomater efter sommerferien.
Se mere om selvbetjening
Bogbussen sommerferie
Bussen skal have sin årlige hvilepause med værkstedsbesøg og grundig rengøring, i år fra 24. juni til 4. august. Der er kørt 13.500 km. siden sidste sommerferie.
Lunderskov
Der kommer stadig nye lånere til biblioteket i Lunderskov, ca. 2 pr. åbningsdag. Brugerne udtrykker stor tilfredshed med biblioteket, bortset fra åbningstiden, som mange synes er for kort. Kulturudvalgene fra Lunderskov og Kolding har netop afholdt det årlige fællesmøde, der var både positivt og konstruktivt, med gode perspektiver for det videre samarbejde.
Efterårsarrangementerne er planlagt. Her skal bl.a. fremhæves børnemusikdag den 31. august med musikgruppen Djanzz og forfatteraften med Hans Edvard Nørregaard-Nielsen den 21. oktober. Hele programmet bliver snart sat på hjemmesiden.
Internet pc’er
Der er stadig stor efterspørgsel efter pc’er med internetadgang. De fleste er samlet på 1. etage, i Musik & Medier, hvor man kan booke en pc en time om dagen, op til en uge frem. Det kan ske ved personlig eller telefonisk henvendelse, 79 30 11 30.
Foreningen De kommunale Bibliotekers nettjenester
De biblioteker, der indgår i arbejdet med landsdækkende netservices, har brug for at stå sammen i forhold til centrale instanser og organisationer som for eksempel DBC og Biblioteksstyrelsen. Der er en række forhold, der skal afklares, f.eks. ejerskab til data, præsentation af tjenester i bibliotek.dk, og fremtidige, nye tjenester. En række biblioteker har derfor dannet en forening, der har som formål at varetage bibliotekernes interesser. Kolding Folkebibliotek er medlem.
www.litteratursiden.dk
Endnu en ny, national webservice er kommet til: litteratursiden.dk. Den er blevet til i et samarbejde mellem bibliotekerne i Gentofte, Horsens, Silkeborg, Vejle og Århus. Littertursiden.dk er et netmagasin, med anbefaling af nye bøger, artikler og anbefalinger om et særligt emne, indeks over forfattere, værkfortolkninger, ekspertpanel m.m. Man kan abonnere på servicen.
se www.litteratursiden.dk
| Nyhedsbrev
fra Kolding Folkebibliotek
Redaktion: Kirsten Sparvath kisp@kolding.dk |
|
Konsoller til afhentning
Vi har fået nyt inventar. Derfor har vi en del, faktisk ret mange, konsoller i overskud. Der er både højre, dobbelte og venstre konsoller. Dem kan man få mod afhentning.
Er nogen interesseret i dette KANONTILBUD er min mailadresse kmb@braedstrup.dk.
Gerne besked senest den 06.06.02.
Kirsten Black,
Brædstrup Bibliotek
23-05-2002
|
NYHEDSBREV FRA KOLDING FOLKEBIBLIOTEK NR. 1 2002
|
Nyt bibliotek
Arbejdet med
planlægningen af det nye bibliotek skrider planmæssigt frem, og sagsfremstillingen
ved at være færdig, således at Kulturudvalget kan tage stilling til projektet
på dets møde den 16. maj.
Forud har
personalet diskuteret mange aspekter af bibliotekets virksomhed: hvad er visionen
(http://www.koldingbib.dk/aktuelt/vision/)
for det nye bibliotek? Hvordan forestiller vi os det nye bibliotek: hvordan
skal materialerne stilles op og hvordan skal arbejdet hænge sammen fremover?
Hvordan sikrer vi, at vi får delt vores viden med hinanden og hvordan fremmer
vi kreative miljøer, alt sammen til gavn for vore brugere? En givende proces,
der nok skal munde ud i et spændende, fremtidsorienteret bibliotek, der også er
forankret i hverdagen med dens mange krav, og med rod i historien og
folkeoplysningen.
Projekt litteratur
og litteraturformidling
Kolding
Folkebibliotek har sammen med eksterne samarbejdspartnere skabt et spændende
projekt: litteratur og litteraturformidling. Vi har netop af
Biblioteksstyrelsen fået bevilget 25.000 kr. til projektmodning, og går derfor
nu i gang med at beskrive projektet i detaljer sammen med partnerne fra
Syddansk Universitet, Designskolen, gymnasierne, labcom og andre interessenter.
Lyd og billeder
på hjemmesiden
Som noget nyt er vi
begyndt at eksperimentere med lyd og billeder på vores hjemmeside. På adressen
http://www.koldingbib.dk/musikogmedier/lyttetips/arkiv_lyttetips/klaus_lynggaard_anbefaler/
kan man i forlængelse
af Klaus Lynggaards fordrag om verdens 25 bedste rock- og popalbums få mulighed
for at se og høre begrundelserne for hans valg af de sidste års 5 bedste danske
og 5 bedste internationale albums.
Auktion i
Lunderskov
Lunderskov
Bibliotek skriver historie. Som det andet bibliotek i Danmark (Århus kom
først) afholder biblioteket auktion over kasserede materialer via nettet.
Tre ældre leksika
er sat til salg for højeste indkomne bud over minimumsprisen. Bud kan afgives
på biblioteket, eller via hjemmesiden.
Litteratur
TV
Der var Danmarkspremiere
på litteratur TV på nettet den 23. april. Stadsbibliotekaren klippede den
virtuelle snor over, og seerne kan nu kigge på de første tre bud på en
alternativ visuel formidling af litteratur. Kig med på http://www.labcom.dk/labcomtv/menu.asp.
Projektet er udsprunget af projekt litteratur og litteraturformidling.
Selvbetjening
Stueetagen
bygges om for at sikre et bedre arbejdsmiljø og for at gøre brugerne mere
selvhjulpne. Vi har bestilt 5 udlåns- og afleveringsautomater. De første to
udlånsautomater tages i brug den 15. maj. Herefter bygges skranken om, og de
sidste automater tages i brug. Hele personalet deltager i den indledende fase i
instruktion af lånerne.
Biblioteksposer
Vi er næsten
udgået for biblioteks-papirposer, der sælges til publikum. De nuværende, der er
lavet af kunstneren Mogens Leander, har vakt stor opmærksomhed landet over. De
nye står kunstneren Cato Thau-Jensen for. Poserne bliver udsmykket med
boglæsende hunde, som det kan ses af nedenstående udsnit fra skitsen til de nye
poser.
Kunstformidling til børn, unge og familier på Amtets børnebiblioteker
Børn
& Unge er, sammen med mange af Vejle Amts øvrige børnebiblioteker, med i et
projekt, der skal formidle kunst i forskellige former til børn og unge. Der
etableres en samling af kunstværker, der skal cirkulere på alle
børnebiblioteker. Det skal være værker af forskellige materialer, der er til at
se på, røre ved, forundres over og gå i dialog med. Forskellige
lokale kunstnere eller kunstformidlere er på skift samarbejdspartnere i
projektet. Det første år er
museumsmedarbejder Karen Grøn fra Trapholt Museum rådgiver.
Kunstneren
til et indkøbt værk skal være med til at introducere/formidle værket ved arrangementer
på alle de deltagende biblioteker.
Det
er intentionen årligt at indkøbe to – tre store værker og flere mindre. Der er
også mulighed for at arrangere udstillinger af en enkelt kunstner, hvor
betalingen for udstillingen er køb af et af værkerne. En nedsat kunstgruppe
sørger for cirkulation mellem de deltagende biblioteker.
Vejle Amt har
bevilget 30.500 kr. Totalbudgettet er på 50.000 kr.
Den musiske
ferieskole i Vejle Amt
Skolebørn
får i sommerferien en formidabel chance for at opleve en sjov og anderledes
ferie. Vejle Amt tilbyder 1 uge med musik, dans, teater eller billedkunst
i kreative sommerskoler rundt i amtet i
skolernes sommerferie
I
alt tilbyder ”Den Musiske Ferieskole” i
Vejle Amt 14 forskellige kurser i løbet af 3 uger.
Biblioteket er involveret i de to kurser, der foregår i Kolding:
”Sommerdans” på Godset er for unge i alderen 13 -16 år og foregår fra
mandag den 24. juni til fredag den 28. juni. Her er der mulighed for at opleve
dansens univers og få indblik i moderne dans sammen med Ingrid Kristensen, som
er uddannet på Den Nationale Balletskole i Buenos Aires.
”Et portræt er et ansigt eller et hoved” foregår på Trapholt mandag den
29. juli til fredag den 2. august.
Børn i alderen 8 til 12 år har her chancen for at komme tæt på processen bag
skabelsen af et kunstværk sammen med Birgitte Lund. Børnene lærer at male portrætter
– og bliver sminket f.eks. smuk, gammel eller uhyggelig.
Prisen er 250
kr.
| Nyhedsbrev
fra Kolding Folkebibliotek
Redaktion: Kirsten Sparvath kisp@kolding.dk |
|
Knowledge Management i praksis - på basis af bibliotekariske kompetencer
Dansk Forening for Information & Dokumentation inviterer i samarbejde med Videncentret
for Forretningsudvikling i Folkebibliotekerne til gå-hjem møde: "Knowledge Management
i praksis - på basis af bibliotekariske kompetencer"
Oplæg ved Dorthe Grønbæk og Vibeke Mygind, i - logistik.
Desuden vil vi give en kort orientering om det nystartede VidenCenter.
Under mødet serveres sandwich.
Dato: onsdag 19. juni kl. 10 - 13,
Sted: Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, 7000 Fredericia.
Gebyr: Gratis
Tilmelding kan ske til e-mail: info@i-logistik.dk
Med venlig hilsen:

Vibeke Mygind,
i - logistik: den direkte vej til viden,
Prinsessegade 27, 7000 Fredericia,
tlf. 7210 6890,
fax 7210 6891,
http://www.i-logistik.dk,
vm@i-logistik.dk,
1-05-2002
Fredericia Bibliotek har fået ny hjemmeside - og den har ny adresse.
Tirsdag den 2. april åbnede Fredericia Biblioteks nye hjemmeside. Siden har
fået nyt layout og en stor del af indholdet er blevet ændret
På den nye side er der i langt højere grad end tidligere mulighed for at benytte
bibliotekets ressourcer hjemmefra.
Flemming Lippke og Tina Bengtson, der er henholdsvis webmaster og webredaktør
på siden, har bl.a. taget udgangspunkt i en brugerundersøgelse fra sidste år.
Undersøgelsen viste, at det er meget vigtigt for brugerne, at de hurtigt kan
finde frem til informationer om deres lånerforhold samt søge og bestille i bibliotekets
database. Begge dele er der nu mulighed for direkte fra hjemmesidens forside.
Ved undersøgelsen kom det også frem, at mange bruger bibliotekets hjemmeside
til at få læse- og lyttetips. Denne service er derfor blevet udvidet i den nye
version under "Bibliotekstips". Nye tilbud er den virtuelle læsesal, en handicapguide
samt informationer om biblioteket på engelsk. Se siden på den nye adresse www.fredericiabib.dk.
Nu kan man få læst højt
fra Internettet og avisen af en computer på Horsens Bibliotek. "Den talende
computer" giver folk, der har svært ved at læse, adgang til information
- på internettet, i bøger og aviser.
I foråret 2001 søgte jeg Horsens Biblioteks Forsøgspulje om
penge til projektet "Den talende computer", og jeg var så heldig,
at de blev bevilget samme sommer.
Mandag den 18. marts kunne vi så holde åbning for "Den talende computer".
Det blev et vellykket arrangement, som gav omtale både i Horsens Folkeblad og
Kanal 94.
Computeren skal være med til at give læsehandicappede adgang
til information, viden og kulturelle oplevelser. Teknologien giver læsehandicappede
adgang til trykte materialer, som de før var afskåret fra. Der findes ikke en
sikker statistik over antallet af læsehandicappede, men der skønnes på tal omkring
5-10% af befolkningen. Der er således tale om en stor gruppe mennesker, der
kan have glæde af "Den talende computer".
Computerens vigtigste redskab er talesyntesen "Vital", der er sluttet
til computeren. Talesyntesen er et velkendt redskab for blinde, men kan også
bruges af svagtseende, ordblinde og andre læsehandicappede. Talesyntesen er
en kunstig stemme, som kan oplæse både internetsider og tekster fra bøger, aviser,
tidsskrifter og breve. Internetsider kan umiddelbart læses højt, mens de trykte
tekster skal gennem skanneren, før talesyntesen kan læse dem.
Et andet værktøj på computeren er programmet "Zoomtext", der gør det
muligt at forstørre skriften op til 16 gange. Dette kan hjælpe svagtseende,
men kan også være en hjælp hvis man har lettere ved at overskue ét ord ad gangen.
Programmet "ViseOrd" hjælper med at skrive. Det gætter med på hvilket
ord, man er ved at skrive. Ordene kan blive læst højt, så man kan høre, om man
har valgt det rigtige.
"Den talende computer" står i voksenafdelingen på Horsens Bibliotek.
Åbningstiden er den samme som bibliotekets, og det er muligt at bestille tid
og at aftale vejledning.

Pia Jacobsen,
Horsens Bibliotek
bibpj@horsens.dk
25-03-2002

Krimimesse i Horsens i februar 2003.
Horsens Bibliotek afviklede i efteråret 2001 en temadag om kriminalforfattere og -romaner. Det har givet os blod på tanden, og biblioteket ønsker derfor at stable en årlig krimimesse i Horsens på benene - første gang 22. og 23. februar 2003. I torsdags bevillgede kulturudvalget os 100.000 kr til formålet, så nu kaster vi os ud i det videre arbejde med sponsoransøgninger, forfatterkontakter m.m.

Hanne Kjær,
afdelingsleder,
Informationsafdelingen
Horsens Bibliotek
bibhk@horsens.dk
25-03-2002
Tips til to billige og gode arrangementer!
På Brædstrup Bibliotek har vi i marts afholdt to arrangementer, som især mindre biblioteker også kan have glæde af.
Damehattens historie i Danmark:
Lederen af Kvindemuseet i Århus og selv aktiv hattedame Bente Larsen fortalte
om damehattens kulturhistorie ved hjælp af medbragte hatte. Hun havde i forvejen
lånt os en masse flotte hatte, som i ugerne op til foredraget vakte stor opmærksomhed
blandt lånerne. Sammen med andre lokale hatte fra Brædstrupegnens Hjemstavnsforening
og gamle fotografier af byens hattedamer var det en spændende og farverig
udstilling. Bente Larsen gav også en vurdering og beskrivelse af publikums
hatte - der var gratis adgang for tilhørere med hat på!! I forbindelse med
arrangementet inviterede Brædstrup Bibliotek til teselskab og fine småkager.
Der kom ca. 25 hatteklædte damer og der var en livlig debat både før og efter
foredraget Bente Larsen kan træffes på tlf. 86136144, prisen taler I om!

At leve med kræft:
Et helt andet arrangement, men hvor der kom lige så mange tilhørere som til hatteforedraget.
Elli Hjernø ,der er formand for kræftforeningen Tidslerne fortalte om foreningens
arbejde og om sit syn på kræft. Hun lever selv med en ubehandlet brystkræft
og beskrev hvordan hun tackler sin sygdom. En lokal ”tidsel” Lisa Hansen fortalte,
hvorfor hun havde sagt ja til operation og nej til kemo og stråler. Det var
en aften, der handlede om livsmod og der var mange spørgsmål.
Elli Hjernø kan
træffes på tlf. 70200515. Pris: 1500,00 (går til Tidslerne) + tranport
Pia Karmark,
Brædstrup Bibliotek,
pfk@braedstrup.dk,
22-03-2002
| Temamøde i Kongernes Jelling om Det elektroniske forsamlingshus |
Det Elektroniske Forsamlingshus er nu i en implementeringsfase efter 2 år som projekt på Jelling bibliotek.
Vi har gjort os mange erfaringer omkring formidling i de forløbne 2 år og disse vil vi gerne give videre til kollegaer på amtets biblioteker
Vi har i projektet især arbejdet med formidling i
I disse dage er en del af drømmen om at skabe grundlaget for elektronisk kommunikation som redskab til udvikling af lokalsamfundet ved at blive til virkelighed. Præcis den 6. januar 2000 sad ca. 15 repræsentanter for erhvervsliv, foreninger og institutioner i Jelling kommune til en brainstorming på biblioteket, her var den væsentligste konklusion at en forudsætning for at kunne bruge elektronisk kommunikation lokalt, var at kommunikationen blev billigere. Nu har alle i Jelling by og forhåbentlig meget snart også i landområderne mulighed for at komme på et lokalt funderet bredbåndsnet. Dejligt når fælles visioner bliver til virkelighed.
Der kommer indbydelse ud til bibliotekerne ca. en måned før.
Britta Bitsch,
Jelling Bibliotek,
bbi@jellingbib.dk,
20-02-2002
![]() |
Birgitte Bohm, |
Nu har vi her i Børkop omsider fået personlige e-mail-adresser:
Steen F. Petersen, overbibliotekar: stpet@borkopkom.dk.
Tove Kirk, ledende børnebibliotekar: tokir@borkopkom.dk.
Lene Hansen, biblioteksassistent: lnhan@borkopkom.dk.
Med venlig hilsen,
Tove Kirk,
Børkop Bibliotek,
tokir@borkopkom.dk,
22-02-2002
Rikke Tut Holm Sørensen,
Biblioteksskolen 2001 er ansat på Juelsminde bibliotek pr.1.10.01 . Rikke arbejder
bl.a. med plejehjemsbetjening og udlånsarbejde på filialbibliotekerne i Hornsyld
og Stouby.
Den
dag Juelsminde-børn mødte Dennis Jürgensen i CHECKPOINT, BOGFORUM
8
børn fra bibliotekets børneredaktion havde en herlig dag i København. Vi havde
besluttet os for at deltage i Bøfa’s kulturprisoverrækkelse – for hvem vil ikke
gerne se ham forfatteren til gys, grin og kærlighed og ikke mindst få hans autograf.
Børnene startede i god tid med at læse Dennis Jürgensens bøger og finde citater
fra dem. Citat fra Gargoylens gåde side 97. ”Godt, jeg har givet over 100 kroner
for den kogebog, så skal den faneme også virke, råbte faren. – Der er 2 æg i
køleskabet, vi kan lave spejlæg hvis jeg kan finde opskriften” o.s.v.
Citaterne hængte vi på et bandagetræ, som blev sendt med fragtmanden til Bogforum. Endelig kom dagen, hvor vi med DSB kom til hovedstaden og skulle til reception. Der måtte møves - for mange voksne fyldte op på standen, hvor det hele skulle foregå. Dracula holdt en pristale, og i stedet for hurra fik Dennis Jürgensen et flere minutter langt skrig. Blodrød drikkelse og vampyrflagermus hjalp på tørsten. Så gjaldt det autografkøen og fotografering – og jo vi hilste alle på Dennis. I løbet af dagen mødte børnene flere ”berømtheder” i Bogforum, - og endelig kørte de alene rundt i København i taxa, det vildeste synes de selv!
ref: Marianne Bundgaard,
Juelsminde Bibliotek,
mbu@juelsmindebib.dk,
23-1-2002
Hermed en på amtsplan lille nyhed - for borgere og personale i Hedensted en stor:
Fra årsskiftet er der lørdagsåbent i Hedensted. Til gengæld holder vi lukket
mandag.
Det sidste for at få brikkerne til at gå op uden at komme i konflikt
med HK-overenskomsten.
Personligt ville jeg have foretrukket at bibeholde den
gode udlånsdag mandag, men det stred mod overenskomstens ord om erstatningsfridag
for de heltidsansatte; så derfor.
Da tabet af den gode udlånsdag nødig skulle betyde et samlet fald i udlånet, har jeg bedt om at få evalueret ændringen til sommer - så får vi se.
De nye åbningstider er:
| Mandag |
|
||
| Tirsdag | 10-12 og 14-18 | ||
| Onsdag | 10-12 og 14-18 | ||
| Torsdag | 10-12 og 14-19 | ||
| Fredag | 10-12 og 14-17 | ||
| Lørdag | 10-13 |
Den samlede åbningstid er dermed udvidet med en time.
Med venlig hilsen,
Gert Graabæk,
Hedensted Bibliotek,
gig@hedenstedbib.dk,
30-1-2002
Statistik : Excel-dokument. (Hvis der bedes om adgangskode: Klik annuller)
![]() |
Betty Nygård, |
Horsens Biblioteks udlån til enkeltlånere i Vejle Amts kommuner 2001
|
Kommune |
Udlån |
Fornyelser |
I alt |
|
Brædstrup |
3319 |
1147 |
4466 |
|
Børkop |
1 |
|
1 |
|
Egtved |
24 |
7 |
31 |
|
Fredericia |
30 |
4 |
34 |
|
Gedved |
28149 |
8721 |
36870 |
|
Give |
213 |
65 |
278 |
|
Hedensted |
8244 |
2438 |
10682 |
|
Jelling |
60 |
12 |
72 |
|
Juelsminde |
18756 |
5704 |
24460 |
|
Kolding |
106 |
47 |
153 |
|
Lunderskov |
5 |
1 |
6 |
|
Nørre
Snede |
878 |
264 |
1142 |
|
Tørring-Uldum |
3849 |
1741 |
5590 |
|
Vamdrup |
25 |
1 |
26 |
|
Vejle |
718 |
127 |
845 |
|
|
|
|
|
|
I alt |
64377 |
20279 |
84656 |
Børge Søndergård,
stadsbibliotekar,
2b@mail1.stofanet.dk
Horsens Bibliotek:
bibbso@horsens.dk,
http://www.bibliotek.horsens.dk
17-01-2002
Fra januar 2002 bliver der endnu mere lørdagsåbent på Juelsminde Kommunes Biblioteker.
I den store spørgeundersøgelse fra 1999 var der virkelig mange, der gav udtryk
for ønsket om at kunne bruge biblioteket i Juelsminde om lørdagen og da Børne-
og kulturudvalget syntes, at det var en god ide, bliver det altså nu til virkelighed.
Hidtil har nemlig kun filialen i Hornsyld kunnet tilbyde lørdagsåbent (evt.
kombineret m. lørdagssvømning i den tilstødende svømmehal), men d. 5. januar
starter Juelsminde Bibliotek altså på at tilbyde samme service.
Der er dog ikke blevet flere åbningstimer af den grund - der flyttes blot rundt
på dem.
(Så vi 'nøj's' fortsat med 63 ugentlige åbningstimer i bibliotekerne i Juelsminde Kommune).
Fremover er åbningstiderne i Juelsminde Bibliotek
mandag 13-18
tirsdag 12-17
onsdag 13-18
fredag 12-17
lørdag 10-13
Dorthe Bach,
Juelsminde Bibliotek,
dba@juelsmindebib.dk,
20-12-2001
Nyt layout på Koldings hjemmeside.
Kolding har fået nyt layout på deres hjemmeside. Se den på http://www.koldingbib.dk.
Se også den nye rubrik Naturguiden : bibliotekets hjemmeside for den naturinteresserede.
Taulov Bibliotek.
Taulov bibliotek og postbutik blev indviet torsdag d. 1. november. Forud lå en kort men hektisk forhandlings- og planlægningsperiode.
Helle Wiese,
bibliotekschef,
Fredericia Bibliotek,
hw@fredericia.bibnet.dk,
06-11-2001
Bamsefestival på børnebiblioteket i Horsens.
Det bliver arrangementets protektor, sangeren Teddy Edelmand der onsdag den
7. november kl. 14.30 afslører Bamses hus og dermed åbner Horsens Børnebiblioteks
bamsefestival.
Med bamsefestivalen kommer børnebiblioteket til at stå i bamsernes tegn. Udstillingen
"Fra bjørn til bamse" fortæller om bamsens historie fra de første plysbamser
fra Steiff og Teddy Rosevelts resultatløse bjørnejagt. Der er montrer fulde
af bamseportrætter, bamseprodukter inden for tøj, sko, mad og selvfølgelig legetøj.
Der er opstillet en bamse-fotokulisse, så man kan blive fotograferet som bamse
og hvis man medbringer sin bamse, kan man også få udstedt et bamsepas til den.
Der er en lille bamsekonkurrence for børnene, hvor man blandt andet skal finde
"Find-Holger-bamsen".
En del af børnebibliotekets skiltning erstattes af udklædte bamser, f.eks. vil en bamse med høj hat og silkekappe vise hvor tryllebøgerne står.
Efter åbningen af festivalen er der for første gang i verdenshistorien faldskærmsudspring for bamser. En flok af bibliotekets faste brugere vil for et øjeblik forlade computerskærmene og dyste om præcisionsudspring for faldskærmsbamser. Børnebiblioteket garanterer at alle bamser deltager frivilligt og at ingen bamser vil komme til skade under udspringet.
P.S. To berømte bamser har rund fødselsdag i år. Peter Plys 75 år og Rasmus Klump 50 år.
Fakta: Åbningen af bamsefestivalen sker onsdag den 7. november kl. 14.30 og foretages af festivalens protektor, Teddy Edelmand. Der serveres Kohberg bamseboller og Haribo Guldbamser, samt bamsevenlige drikkevarer. Festivalen afsluttes den 18. november.
![]() |
Walther Knudsen, |
Det eventyrlige Bibliotek på Horsens Bibliotek.
Det er ikke kun bamsefestivalen der præger Horsens Børnebibliotek i disse uger,
i to dage er biblioteket til Det eventyrlige Bibliotek.
I samarbejde med børnebiblioteket i Silkeborg og Danmarks Blindebibliotek afholder
Horsens Børnebibliotek onsdag den 14. november og lørdag den 17. november to
arrangementer for børn med handicaps og deres familier. Onsdag begynder arrangementet
kl. 9.00. Her underholder Musikgruppen "Spilopperne". Lørdag begynder arrangementet
kl. 13 - efter bibliotekets normale åbningstid. Her er det Lotte og Søren fra
TV Danmarks Milkshake der optræder med deres kendte sange.
Ud over koncerterne er der begge dage mulighed for at besøge Bamses hus eller
at opleve sansetunnelen, ligesom der serveres bamseboller og bamseslik, venligst
stillet til rådighed af Kohberg og Haribo. Endelig er der præsentation af computerspil
og -tilbehør som er specielt beregnet til handicappede.
Gratis billetter til arrangementerne bestilles og afhentes på Horsens Børnebibliotek,
Tobaksgården 12 i Horsens, tlf. 7629 2450. Nærmere oplysninger hos bibliotekar
Marianne Bjergø, tlf 7629 2453
Se evt. også det fulde program her.
Walther Knudsen,
Børne-, Musik- og Filialafdelingen,
Horsens Bibliotek,
tlf. 7629 2451
09-11-2001
Den nordiske kriminalroman.
![]() |
Søndag den 28. oktober afviklede Horsens Bibliotek et arrangement om den nordiske kriminalroman på Horsens Ny Teater, hvor vi gav krimilæsere og kolleger i det ganske land mulighed for at møde 5 nordiske kriminalforfattere. Bo Tao Michäelis var indbudt til at indlede dagen med et mindre foredrag om den nordiske kriminalroman og præsentere de indbudte forfatter. Det drejede sig Gunnar Staalesen (Norge), Åke Edwardson (Sverige), Susanne Staun (Danmark), Kim Småge (Norge) og Leif Davidsen (Danmark). Efter hvert forfatterforedrag interviewede Bo Tao Michäelis de enkelte forfattere. Vi var selvfølgelig meget spændte på, hvordan dagen ville gå, for selvom vi har mange arragementer på biblioteket, så er det normalt ikke i denne |
Byens boghandlere havde en stand bagerst i salen, så mange benyttede sig af muligheden for at købe bøger og få dem signeret. Vi havde ca. 140 heldagsgæster og især til Leif Davidsen solgt vi også enkeltbilletter. Dagen var støttet af Horsens Kommune, Vejle Amt og Nordbok og litteraturrådet har i skivende stund ikke behandlet vores ansøgning, hvorfor vi endnu ikke har overblik over økonomien. Alt i alt en rigtig dejlig dag, og det er bestemt ikke sidste gang, vi tænker stort senere.
Med venlig hilsen

Hanne Kjær,
Horsens Bibliotek,
bibhk@horsens.dk
30-10-2001
VAMDRUP BIBLIOTEK - PERSONALENYT:
Vi har den gode nyhed at vi som ly ledende børnebibliotekar har ansat Hanne Trøstrup. Hanne har været ledende børnebibliotekar i Vamdrup tidliger nemlig fra 97-99, og har nu, efter et par år i Gram valgt at komme tilbage til Vamdrup.Kirsten Munk,
Vamdrup Bibliotek,
kmunk@vamdrupbib.dk,
11-10-2001
GEDVED KOMMUNES BIBLIOTEKER - PERSONALENYT:
Ledende bibliotekar Agnete Hjorth fratræder sin stilling efter
mere end 30 år på posten.
AH har sidste arbejdsdag fredag d. 12. oktober, hvor der holdes afskedsreception
på Hovedgård Bibliotek kl. 12.30 - 15.
Pr. 1.11.2001 er Else Marie Grand, som p.t. er souschef på Odder Bibliotek,
ansat som ny leder.
Fra 2002 bliver der kombibibliotek i Gedved. Skoleinspektøren bliver leder,
og ca. 1/4 af budgettet - bortset fra formentlig licenser, kørsel m.m. - tildeles
kombibiblioteket. De to skolebibliotekarer samt folkebibliotekaren bestemmer,
hvad der skal købes ind til både børn og voksne.
AH skriver følgende til os:
|
Efter 33 års arbejde i "bøgernes verden" har jeg nu taget en svær beslutning - ikke fordi jeg er blevet træt af denne spændende verden eller af vores mange gode brugere, men på grund af manglende forståelse for at der skal mere personaletid til at klare også de mange nye opgaver. Derudover er det politisk besluttet at lave et kombibiliotek i Gedved i en udgave, som jeg absolut må tage afstand fra. Jeg vil gerne sige tak til alle - biblioteksledere samt øvrige personale - i Vejle amts biblioteker for et godt samarbejde igennem årene. Jeg har efter bedste evne forsøgt at suge til mig af jeres viden. Den største tak må gå til "vores" centralbibliotek - fra kælder til kvist -. Igennem disse mange år har jeg/vi altid mod- taget en god, faglig hjælp, som har hjulpet os i vores bestræbelser på trods alt at holde en vis standard. God vind fremover og venlig hilsen |
Mellemkommunal udligning – en kommentar.
Mathilde 5 år til naboen som havde været på biblioteket: ”Du må ikke låne på fars bibliotek, det siger mor”.Britta Bitsch,
biblioteksleder
Jelling Bibliotek,
bbi@jellingbib.dk,
03-09-2001
KOLDING BIBLIOTEK - PERSONALENYT:
Rikke Sørensen (Biblioteksskolen, Aalborg, 2001) er ansat som sommervikar i Voksenafdelingen. Jakob Luther (Biblioteksskolen, Aalborg, 2000) er ansat som bibliotekar i Musik & Medier. Morten Rindom Nielsen (Biblioteksskolen, Aalborg, 2000), hidtil Tietgensskolens Bibliotek, er ansat i Information & IT. Anja Albæk Lunde (Biblioteksskolen, Aalborg, 1998), stud.mag. i kulturformidling, er ansat i et årsvikariat i Børn & Unge.Bente Bruun, hidtil Børnebiblioteket, er blevet leder af Koldings nye filial, Lunderskov Bibliotek, som genåbnede den 13. august.
NYHEDER FRA KOLDING BIBLIOTEKS HJEMMESIDE:
Lunderskov Bibliotek har fået nye åbningstider.
NYT FRA VAMDRUP BIBLIOTEK.
Ledende børnebibliotekar Pia Karmark er fratrådt pr. 1.8. (se nyt fra Brædstrup). I perioden 1.8.-1.10. har vi ansat Bitten Marie Welling som vikar. Vi håber på mange gode ansøgere til et formidabelt godt job til en fyrstelig gage.Kirsten Munk,
Vamdrup Bibliotek,
kmunk@vamdrupbib.dk,
17-08-2001
PERSONALENYT FRA BRÆDSTRUP BIBLIOTEK.
Brædstrup Bibliotek har pr. 1.8.01 ansat Pia Karmark i et vikariat på 25 timer ugtl.Sonja Tuffs,
Brædstrup Bibliotek,
st@braedstrup.dk,
08-08-2001
BLIV JOURNALIST OG FOTOGRAF.
Sådan kaldte vi en 3-dages ferieaktivitet på Juelsminde bibliotek. Vi har jo nok hørt at børn & unge hellere vil være studieværter end folkeskolelærere, men faktisk var det et lidt (camoufleret) skoleagtigt tiltag med research, oplevelse og digital rapport, som jeg havde planlagt sammen med museumsleder Jacob Jensen, Glud. Børnene gik dog til den fra første dag, de tog fotos med det digitale kamera og skrev dybt engagerede om Juelsminde og omegns seværdigheder fra Hildesheim til Træskohage fyr. Der var heller ingen vrøvl, da hele holdet skulle anmelde is – en vigtig ferieingrediens . Man kan jo opleve/skrive om hvad som helst, når bare dagens program er godt tilrettelagt og alle får noget at ”skrive hjem om”. Vi må således takke for inspirationen til Vejle børnebiblioteks ”lede og fede steder”. Så kære kolleger, ferieaktivitet er endnu en mulighed for at vise vore (børne)biblioteker, som stedet, hvor man henter og bearbejder information og samtidig laver et flot produkt. Klik ind på børnesommerredaktionen direkte fra www.juelsmindebib.dk
Bedste hilsner fra sommerlandet
Marianne Bundgaard,
Juelsminde Bibliotek,
mbu@juelsmindebib.dk,
06-07-2001
Give bliver modelkommune for børnekultur
Give kommune er netop blevet godkendt til at deltage i Kulturrådet for Børns forsøg med modelkommuner.
Vi fik afslag på ansøgningen om at deltage i forsøget med ”Lokale børnekulturkonsulenter”, og vi fik afslag på at deltage i forsøgsordningen om ”Den kulturorienterede skole”, men blev samtidig opfordret til lave en ansøgning til modelkommuneforsøget. Det gjorde vi - og efter en god del interne forhandlinger i ”projektgruppen” og dernæst forhandlinger med Anders Bülow fra Kulturrådet for Børn, lykkedes det at få projektet godkendt.
Det er indtil videre Fritids- og kulturkonsulent, Birgit Jørgensen, Pædagogisk/administrativ konsulent, Tom Madsen og undertegnede – Ledende børnebibliotekar der har strikket projektet sammen.
Kaos kan antage mange former og al kultur bunder i kaos – det
er vi flere der har hørt Matti Bergström og vel også Bente Buchhave sige. Og
den overskrift kunne vi godt have valgt til projektet. Vi har i stedet døbt
projektet ”Lyst til liv i Give Kommune - Det skal være sjovere
at være barn og voksen i Give Kommune”. Overordnet drejer det sig om, som det
vil være mange bekendt, at skabe mere og bedre kunst og kultur i børns hverdag.
I Give kommune kommer det til at ske ved, at der etableres en børnekulturkonsulentfunktion - på deltid. Børnekulturkonsulentstillingen
bliver slået op inden sommerferien. Børnekulturkonsulentens opgaver bliver i
samarbejde med den pædagogisk/administrative konsulent, børnebibliotekaren og
fritids- og kulturkonsulenten følgende:
  ·
at være med til at udvikle
den kulturorienterede skole.
·
at bane vejen for nye samspil,
samarbejder og partnerskaber mellem offentlige institutioner og private initiativtagere
·
at være med til at udvikle/etablere
en musisk skole
·
at være med til at indfri
Kulturrådets mål om, at Give kommune inden år 2004 har formuleret en børne-
og ungdomspolitik, der også indeholder en børnekulturpolitik.
Kulturrådet for Børn har bevilliget op til 300.000 kr. årligt i årene 2001 og 2002. Hertil skal lægges en kommunal og privat(?) medfinansiering af projektet.
Modelkommunens første synlige handling bliver en børnekulturkonference for alle børnearbejdere, kunstnere og kulturfolk i kommunen til september/oktober. Inden da skal vi have ansat børnekulturkonsulenten og udarbejdet en ”samarbejdsaftale” mellem Kulturrådet og kommunen.
Det skal blive dejligt at få projektet væk fra notat- og udkastfasen. Jeg regner med at vende tilbage til Netnyt, når det hele bliver sjovere og kulturen folder sig ud og blomstrer overalt i Give kommune.
Kate Bech,
Ledende børnebibliotekar
Give Bibliotek,
kateb@give.dk,
27-05-2001
Organisationsudvikling på Horsens Bibliotek
Ledergruppen på Horsens Bibliotek er blevet fornyet. Se oversigten over den nye ledelse og deres ansvarsområder her.
Bogbus IT - resultater
af en spørgeskemaundersøgelse i Horsens Biblioteks bogbus
I perioden ultimo januar til ultimo februar har vi foretaget en spørgeskemaundersøgelse i Horsens Biblioteks bogbus for at skaffe viden om lånernes brug af internettet. Allerede ved den store rapport om decentralbiblioteksservice i Horsens Kommune i 1995 blev det drøftet om informationsteknologien kunne erstatte eller supplere dele af den decentrale virksomhed. Hvordan ser det ud her 5 år efter?
Spørgeskemaerne er blevet uddelt i en ret travl periode.
Det har betydet at der dels er en vis aldersmæssig skævhed i svarenes fordeling,
idet der ikke er delt ret mange skemaer ud til børn. Spørgeskemaerne er ikke
uddelt efter særlige kriterier, men er blot stukket i hånden på så mange som
muligt. Det videnskabelige niveau er derfor næppe særlig højt! Desuden har
der ikke været tid til at bistå folk med udfyldelse af skemaerne. Det har
for eksempel medført at folk der kunne afslutte skemaet efter 3. spørgsmål
møjsommeligt har svaret på alt. Visse svar er også selvmodsigende, bl.a. opgiver
2 svarere at de ikke har adgang til internettet, hvorefter de fortsætter med
at fortælle om deres e-mail og anden brug af nettet! Visse skemaer er altså
korrigeret hvor fejlene er selvindlysende.
Der er kommet præcis 100 skemaer
tilbage!
71 besvarelser stammer fra kvinder og halvdelen (49) af
samtlige svarere er over 50 år.
Der er plads til forbedringer
57 opgiver at have adgang til internettet, heraf 49 kvinder.
Ikke overraskende da kvinderne udgør så stor en del af lånerskaren. De fleste
har adgang fra hjemmet, men herudover har 24 også en alternativ adgang
(skole/arbejde/internetcafé).
Generelt virker det som om lånernes internetbrug er i sin vorden. Det hænger måske sammen med at det er konen der bruger bogbussen, mens det er manden derhjemme der har anskaffet computer og internetforbindelse. Det er således bemærkelsesværdigt at selv om 57 har adgang til internet, er der kun 45 der bruger e-mail.
Som nævnt står bibliotekets websted ikke i fokus hos brugerne:Interessen for en skræddersyet betjening via nettet er heller
ikke stor:
29 er interesseret i at modtage et nyhedsbrev (månedligt)
fra bussen
17 er interesseret i at få en påmindelse om at bussen kommer
om nogle dage.
Denne fordeling er lidt problematisk for os, da den sidste
service forholdsvis let kan etableres mens den første er ret arbejdskrævende.
Hvad gør vi nu?
43% af buslånerne kan i øjeblikket ikke nås med
internetservice og sandsynligheden taler for at de heller ikke vil kunne nås ad
denne vej i nærværende bus' levetid (Bogbusordningen er kun garanteret
videreført i 2 år).
Men blandt de 57 % er der som nævnt plads til forbedringer.
Først og fremmest kan procentsatsen nok skønnes at være en anelse højere hvis
børnelånerne inkluderes. Af de forkert udfyldte svarskemaer kan man udlede at
mange er uøvede i internetbrugen, de forstår simpelthen ikke spørgsmålene. Der
er derfor ikke tvivl om at vi i et vist omfang vil kunne påvirke folks internetvaner
gennem oplysning om den service vi kan tilbyde. Der er også hos mange en vis
angst for at sende personlige oplysninger over nettet.
I Bogbussen må vi opstille nogle mål og udforme en strategi
for internetkommunikationen med vores lånere. Af arbejdsmæssige grunde må
succeskriteriet nok være at flere regelmæssigt bestiller materialer via e-mail.
Andre funktioner (besøg på hjemmesiden, anvendelse af basens brugerfunktioner,
m.v.) kan kun dokumenteres gennem et nyt spørgeskema i 2002. Det vil vi nok
ikke bruge kræfter på så hurtigt efter dette.
Andre mål kunne være 50 modtagere af et nyhedsbrev og 50
"påmindelsesabonnenter".
Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås hos
Walther Knudsen
Horsens Bibliotek,
Tobaksgården 12,
8700
Horsens,
tlf 7629 2451,
bibwk@horsens.dk,
17-03-2001
Statistikker fra amtets biblioteker for 2000
Fredericia Bibliotek: Udlån til enkelt-lånere
i amtet 2000
Brædstrup Bibliotek: Udlån og udgifter pr.
indbygger 1998-2000 (Excel-dokument). Hvis der bedes om adgangskode: Klik annuller
Brædstrup Bibliotek: Bestand og udlån 2000
(Excel-dokument). Hvis der bedes om adgangskode: Klik annuller
Vejle Bibliotek: Udlån til amtets biblioteker
og enkelt-lånere i amtet 1999-2000

Søndagsåbent på Horsens Bibliotek
Horsens Bibliotek har igennem et stykke tid tumlet med muligheden for at udvide åbningstiden på tidspunkter, hvor de fleste mennesker har fri. Vi har talt om lang aftenåbning, forlænget lørdagsåbning og om søndagsåbning.
I 1999 gennemført vi en brugerundersøgelse, som viste, at:
men på spørgsmålet om brugerne havde andre ønsker, nævnte de længere lørdag og søndag.
Ledelsen på Horsens Bibliotek besluttede sig for søndag, men gennemført som et differentieret tilbud, hvilket vil sige, at vi ikke har fuld service om søndagen. Det gjorde vi for at kunne opretholde den nuværende åbningstid de andre dage, så der reelt blev tale om en udvidelse.
Planerne blev forelagt på et personalemøde, og selvfølgelig var personalet ikke udelt begejstret for forslaget, men rigtig mange forstod godt, at det ville blive et fint tilbud til brugerne. Den største modstand var omkring den differentierede betjening. Ledergruppen besluttede dog at holde fast, idet vi lænede os op af erfaringer fra bl.a. Randers og Herning.
Vi fremsendte forslaget til Kulturudvalget som et forsøg, hvor vi ville holde åbent hver søndag fra kl. 13.00 til 16.00, foreløbig i de tre vintermåneder januar-marts 2001 og igen oktober-marts 2001/2002. Inden udgangen af denne periode skal forsøget evalueres m.h.p. evt. permanentgørelse.
For at kunne få vagtplanen til at gå op skulle alle medarbejdere fra stadsbibliotekar til yngste kontorassistent inddrages. Det betød, at vi kunne omlægge de nuværende lørdagsvagter fra hver 3. lørdag til nu at være hver 4. lørdag og hver 8. søndag (alle ansatte er dog ikke involveret i lørdagsvagter - kun i søndagsvagter).
Vi udarbejdede en servicedeklaration for det differentierede søndagstilbud,
som så sådan ud:
Vi lægger vægt på, at søndagsåbningen skal være en rar oplevelse
for lånerne, med god tid til at hygge sig med bibliotekets mange tilbud og med
hinanden. For at skaffe tid til dette, er den service vi tilbyder om søndagen
begrænset i forhold til servicen på hverdagen:
Hovedbiblioteket i Horsens holder åbent mandag - fredag kl. 10.00 - 19.00,
lørdag 10.00 - 13.00 og søndag 13.00 til 16.00.
VELKOMMEN PÅ BIBLIOTEKET.
Hvordan gik det så ?
Søndag den 7.1. havde jeg selv fornøjelsen af at have vagt i afleveringsskranken.
Vi var spændte på, om vi skulle kigge langt efter lånerne - trods den markante
pressedækning, vi havde haft lokalt. Allerede kl. 12.15 stod der lånere og rev
i døren, og kl. 13.00 væltede folk ind i en lind strøm. Vi havde travlt, men
syntes også, at det var enormt hyggeligt. Lånerne var glade, der var ro og tid
til biblioteksbesøget, vi så nye børnefamilier og mange pensionister - netop
de grupper vi havde regnet med ville blive glade for tilbuddet. Da vi lukkede
kunne vi konstatere, at vi havde haft 282 besøg og at der var udlånt 1273 materialer.
De der havde været på vagt talte begejstret om oplevelsen i ugen efter og jeg tror, at det smittede af på alle de andre, som havde oplevelsen til gode. Der bredte sig en god stemning i huset.
De to næste søndage har vist et kraftigt stigende udlåns- og besøgstal. Søndag d. 21.1. udlånte vi 1544 materialer, og allerede fra søndag to oversteg søndagsudlånet det normale lørdagsudlån.
Det store spørgsmål er nu, om det er de samme lånere, som blot omlægger deres biblioteksvaner, eller om der kommer nye lånere til, og om det betyder en reel stigning i udlånstallet. Lige nu ser det ud til, at der faktisk kommer nye lånere til, idet vi udsteder flere nye lånerkort om søndagen end om lørdagen. Lørdagen er samtidig blevet mindre hektisk, og der er tegn i sol og måne på, at mandagen også bliver mindre travl.
Men alene det nuværende besøgs- og udlånstal tilsiger, at vi har fat i en dunrende succes, og at vi har ramt et reelt brugerbehov. Hvis lånerne samtidig oplever, at de får en kvalitativ bedre biblioteksoplevelse - så er målet egentlig så fuldt indfriet.
Om vi så har forregnet os på antallet af ansatte på vagt, må tiden vise. I så fald har mange i personalet allerede tilkendegivet, at de ville acceptere vagt hver 3. lørdag og hver 6. søndag. Foreløbig holder vi fast ved den nuværende vagtdækning og evaluerer i april.
Skulle andre biblioteker i amtet blive inspireret af vores forsøg kan jeg kun sige: spring ud i det, brugerne vil elske jer for det!
Med venlig hilsen
Børge Søndergård,
stadsbibliotekar,
2b@mail1.stofanet.dk
Horsens Bibliotek:
bibbso@horsens.dk,
http://www.bibliotek.horsens.dk
26-01-2001
BØRNEBIBLIOTEKET, HORSENS:
Børnebiblioteket som "fødselshjælper"
Et vellykket teaterprojekt
Lørdag d. 18. november var der premiere med 2 forestillinger og i den efterfølgende uge blev der spillet i alt 10 forestillinger for børn fra kommunens institutioner. Egentlig var det tanken at alle arrangementerne skulle have været afviklet i løbet af aktivitetsugen, men for ikke at stresse de unge mennesker besluttede vi at skubbe de fleste til ugen efter. Men hvad gør det, når det som her blev en ubetinget succes med stor tilslutning og mange rosende ord med på vejen. Det eneste vi savnede var lidt interesse fra den lokale presse. Det havde de fortjent de unge mennesker, for de gjorde det knagende godt. Skulle nogle af amtets biblioteker være interesseret i at engagere dem, formidler vi gerne kontakt. Prisen er overkommelig. De arbejder i øjeblikket på at få lavet en brochure, som kan sendes ud til arrangører.
Bodil
Beck,
Børnebiblioteket Horsens,
boernogmusik@horsens.dk,
27-11-00
Eventyrhuset ved Jelling Bibliotek
Annekset ved Jelling bibliotek er omdannet til et Eventyrhus for børn, med mulighed for fortælling, udklædning, teater og fordybelse. Det er åbent i bibliotekets åbningstid fra mandag den 6. november.
Væggene i huset er udsmykket af billedkunstner Margrethe Ellegård, teaterkulissen
er tegnet af Bjarne Taudal Andersen og fremstillet på Jobgården.
Ideen, ja den kommer mange steder fra, inspireret af Tusindkunst tanken om at
give børn inspiration og udfoldelsesmuligheder i de institutioner hvor de færdes
har bibliotekets personale hentet inspiration ved at besøge Tante Andantes hus
i Ebeltoft og Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense, ideerne herfra har virket
som fælles inspiration i ønsket om også i Jelling at skabe et rum hvor børnene.
De voksne kan fortælle eller læse eventyr, børnene kan klæde sig ud, spille
teater eller dukketeater og har de mere lyst til at tegne, inspireret af udsmykningen
på væggene er der også mulighed for det.
Så det der engang var et vaskehus, siden blev en garage og for få år siden bibliotekets anneks er den sidste måneds tid blevet omdannet til "Eventyrhuset". Se det er som historien om den grimme ælling og dog, ind imellem har huset opfyldt sit formål som møde- og udstillingslokale og har de senere år også dannet rammen om det årlige bogsalg.
Eventyrhuset er skabt i samarbejde med projektet Tusindkunst.
Britta Bitsch, bbi@jellingbib.dk, 06-11-00
Se også Jelling Biblioteks projekt:
Børneliv i
Jelling 1950-2000.
![]() |
- fra information til viden Læs projektbeskrivelsen. Besøg i-logistik's hjemmeside: Gitte Andersen, ga@fredericia.bibnet.dk, 29-05-2000 |
Nyt fra Juelsminde
Vi kan lokalt bidrage med en nyhed under personalenyt, idet vi igen har haft fornøjelsen af at ansætte en ny, ung, dygtig og energisk bibliotekar på fuld tid, nemlig Eva Heimbürger. Hendes arbejdsopgaver bliver brogede som alle øvrige personalers: vagter i HB + Rullende Bibliotek, at fortsætte Internetundervisning og lægge sidste hånd på den nye udgave af hjemmesiden, som forhåbentlig snart går i luften (I hører nærmere), intern IT-support, lidt bogen-kommer.... Vi blev iøvrigt helt overvældede af ansøgninger, idet vi modtog 31 som var gode & relevante.
Der kommer måske osse snart noget om De Digitale Kommuner's biblioteksdel.....
Dorthe Bach, dba@juelsmindebib.dk, 20-09-00
Sidste nyt: Se Juelsminde Biblioteks nye hjemmeside på:
www.juelsmindebib.dk/
Prøv også ovenstående link til www.juelsminde.dk.
Se mere på www.juelsminde-turist.dk
og Den Grønne
Lagune.
KOLDING FOLKEBIBLIOTEK - NY ORGANISATION
Kolding Folkebibliotek er igang med at ændre organisation. Den nye, dynamiske organisation er et første skridt hen mod en anden organisationsform, med en mere team- og projektorienteret arbejdsform. Afdelingerne vil blive ændrede og i forlængelse heraf vil husets fysiske indretning på sigt følge efter. Læs mere om strukturændringernes formål og betydning for brugere, medarbejdere og ledelse, samt om afdelingernes nye opgaver i stadsbibliotekar Kirsten Sparvaths spændende indlæg her.
Nyt fra Give:
Pr. 7. august 2000 nedlægges Gives fire filialer i Gadbjerg, Givskud, Thyregod og Øster Nykirke. (betjeningen i lokalområderne bliver herefter i form af forskellige former for opsøgende betjening af særlige grupper.)
Åbningstiden i Give udvides, og bibliotekets officielle navn er herefter Give Bibliotek. Gives åbningstider fra 7. august: mand. 10-19, tirsd. 10-18, torsd. 13-19, fred. 10-17, lørd. 10-13. Onsd. lukket.
Marianne Bagge, MarianneB@GIVE.DK, 17-07-00
Ny børnebibliotekar på Brædstrup Bibliotek.
Brædstrup bibliotek har fra den 15.maj ansat Jette Bitsch i stillingen, som børnebibliotekar i stedet for Pia Leth Nielsen, der fratrådte den 26.april. Jette Bitsch har tidligere været ledende børnebibliotekar i Billund. Hun har arbejdet på børnebiblioteket i Silkeborg og Risskov ligesom hun har været støtteperson for flygtningebørn på asylcentret i Odder.
Sonja Tuffs, st@braedstrup.dk, 05-05-00
Bogposer til travle børnefamilier
Onsdag den 3. maj indleder Børnebiblioteket i Horsens et forsøg med bogposer til travle børnefamilier. Forsøget med bogposer med 5 billed- og oplæsningsbøger præsenteres for forældrene i Børnehaven Mælkebøtten onsdag eftermiddag. "Vi vil gerne forsøge at give et tilbud til de familier som har svært ved at afse tid til et besøg i børnebiblioteket i Tobaksgården", udtaler ledende børnebibliotekar Walther Knudsen.
Ideen om børnehavebiblioteker er ikke ny. I Esbjerg Kommune har man haft biblioteksudlån fra børnehaver i flere år.
Vi har ikke skelet til andres løsninger, men har designet vores egen betjeningsmodel lige fra de gennemsigtige plastikposer til den meget enkle udlånsprocedure. Det har været vigtigt for os at gøre ordningen let at administrere for alle parter, forældre, børnehavens personale og biblioteket selv. Alligevel kræves der selvfølgelig en vis selvdisciplin af de familier som vil benytte tilbudet. Det er grunden til at ordningen kører som forsøg resten af året. Siden vil vi overveje om ordningen kan udvides og gøres permanent.
Fakta om forsøget:
Forsøget præsenteres for forældrene i Børnehaven Mælkebøtten onsdag den 3. maj
kl. 14.30 - ca. 16.30
Børnehaven har 60 børn.
Der udstationeres 40 poser à 5 bøger.
Udlånet til familierne foregår ved selvudlån.
Depotposerne er designet og fremstillet af Børnebibliotekets personale.
Udlånstiden er ca. 1 måned, men afgøres i praksis af den enkelte familie.
Yderligere oplysninger om forsøget hos Walther Knudsen eller Marianne Bjergø
Se billede af depotposen på http://www.horsensbib.eboard.com
- opslaget posebilleder
Walther Knudsen,
bibwk@horsens.dk,
Horsens Bibliotek,
maj 2000