-
stor
stigning i udlån og besøgende i 2002.
Efter vi på Jelling bibliotek havde haft en udlånsstigning på 11 % i 2001, var forventningerne til udlånstallet for 2002 beherskede. Det formelle mål var 5 %, mindre formelt forventede vi en stagnation.
Undervejs har vi naturligvis kunnet både se og mærke at vi udlånte mere end vi havde forventet, og det har da også vist sig at udlånsstigningen er på 7,6%, udlånstallet er 63.164.
Hertil kommer fornyelserne som er steget fra 4830 til 5124. Det er beskedent i forhold til sidste år, hvilket viser at det var muligheden for at forny via internettet der fik dette tal til at eksplodere i 2001.
Også besøgstallet er steget, fra 29409 i 2001 til 32810 i 2002, det giver en stigning på 11,5 %, hvilket i gennemsnit er 25 besøgende pr. time – ikke imponerende - og dog, når udlånslokalet er knap 250 kvadratmeter og der også skal være plads til materiale og personale, giver det en vis fornemmelse af trængsel i spidsbelastningsperioderne.
Da biblioteket blev renoveret i 1997, beregnede vi pladsen til en bestand på 25.000 enheder. Vi forsøger at holde den dernede, men vi må erkende at den stille og roligt er steget til 29.500. Om det er udtryk for faglig inkompetence, travlhed eller at vi holder af bøger skal jeg ikke umiddelbart kunne vurdere. Men konsekvenserne af stigningen i besøgstallet er, at vi nu kasserer yderligere i vores materialebestand, for der skal nogle reoler ud så der kan blive plads til lånerne og personalet.
Britta Bitsch, Jelling bibliotek