Logo: Vejle Bibliotekerne

Nyt bibliotek

Visionskonference

Fremtidens biblioteksbrugere vil være nysgerrige, lærelystne, søgende og konstant på vej. Sådan lyder analysen fra Hans Henrik Knoop fra Universe Research Lab på Alison i Sønderborg.

Sammen med en lang række af landets øvrige skarpe hjerner inviterede Vejle Bibliotekerne og Vejle Borgerservice ham til en visionskonference, som blev afholdt den 23. januar i Bygningen i Vejle. Her blev han bedt om at kigge i krystalkuglen og spå om, hvilke udfordringer biblioteket og borgerservice skal imødekomme for at leve op til borgernes behov i Vejles kommende Medie- og demokraticenter.

Visionskonferencen blev afholdt med deltagelse af ca. 80 personer, fra Vejle Kommune, fra kreative brancher i kommunen samt relevante nøglepersoner fra statsligt hold og på landsplan.

Formålet med konferencen var at sætte de mange forskellige videnspersoners fagligheder i spil til at nytænke og idéudvikle et nyt Medie- og demokraticenter, der skal indeholde bibliotek, borgerservice, kultur og oplevelser.

Dagen bestod bl.a. af tre forskellige oplæg:

  • Asta Wellejus fra Zentropa Interaction fortalte om ”Oplevelsesøkonomi- og mediekonvergens – en maraton i den nye verden og dens muligheder. Nationale og internationale erfaringer”.
  • Hans Henrik Knoop fra Universe Research Lab fortalte under overskriften ”Hvad gider folk?”om læring i fremtiden.
  • Jacob Bøtter fra Internetfirmaet Wemind fortalte om ”Sociale medier og kollektiv intelligens – når teknologi styrker relationer mellem fremtidens borgere, et indblik i tendenser og erfaringer globalt”.
  • Jens Thorhauge ,Direktør for Styrelsen for Bibliotek og medier. En opsamling og perspektivering.
  • Dagen bestod også af tre workshops, hvor deltagerne gav et kvalificeret input til, hvad tre forskellige målgrupper kunne have af forventninger til det nye Medie- og demokraticenter.

  • De unge
  • Erhvervslivet
  • De besøgende
  • Sidst redigeret: af
    Anny Skov Madsen, Konsulent
    Spørg os eller giv en kommentar
    Kommentar/spørgsmål: Din e-mail (valgfri):
    Læs hvordan vi håndterer emails
    INDEX A-ÅSITEMAP WILLY SØRENSENS PLADS 1 * 7100 VEJLE * TLF 7582 3200 * VEJLEBIB@VEJLEBIB.DK * SE ÅBNINGSTIDER
    NYTTIGE LINKS >