Reglement
Reglement for Vejle Bibliotekerne
Hent det aktuelle reglement (PDF-fil, 8.9 MB).
- Alle kan gratis benytte bibliotekernes almindelige tilbud.
- Bibliotekerne kan dog opkræve betaling for prints, fotokopier og for særlige ydelser bestilt af brugeren.
- Hvis brugeren ikke bor i Vejle Kommune, kan bibliotekerne i visse tilfælde opkræve depositum i forbindelse med lån.
Sådan bliver du låner
- For at blive registreret som låner, skal du medbringe dit sygesikringsbevis. Ved registreringen får du også en personlig pinkode, som du skal bruge ved selvbetjening.
- Sygesikringsbeviset bruges som lånerkort.
- Børn og unge under 18 år skal have én af forældrenes skriftlige tilladelse for at kunne låne. Blanket til forældretilladelse udleveres på bibliotekerne eller kan hentes og printes fra bibliotekernes hjemmeside (blanketten er i pdf-format).
- Børn og andre, der ikke ønsker at bruge sygesikringsbeviset som lånerkort, kan få et alternativt lånerkort. Men sygesikringsbeviset skal altid vises som legitimation, når du første gang skal registreres som låner.
- Hvis en institution eller lignende ønsker et lånerkort, skal institutionens leder registreres som den, der er ansvarlig for lånene.
Sådan låner du
- For at kunne låne skal du medbringe sygesikringsbeviset/lånerkortet. Hvis lånet foregår ved selvbetjening, skal du også bruge din personlige pinkode.
- Sygesikringsbeviset eller lånerkortet er personligt. Du kan kun låne på dit eget sygesikringsbevis/lånerkort.
- Som låner er du ansvarlig for de materialer, der lånes på dit sygesikringsbevis/lånerkort
- Bibliotekerne skal straks have besked, hvis du mister dit sygesikringsbevis/lånerkort. Kortet vil så blive spærret. Men indtil biblioteket får besked, kan du gøres ansvarlig for et eventuelt misbrug.
Registrering af lån
- Alle lån skal registreres, inden du forlader biblioteket. Når registreringen er afsluttet, udskrives en kvittering. Kvitteringen fortæller, hvilke materialer du har lånt, og hvornår de skal afleveres.
Lånetid, fornyelser og aflevering
- Lånetiden er normalt 31 dage. Du kan forlænge lånetiden, hvis materialet ikke er reserveret til andre lånere. Den samlede lånetid kan ikke overstige 3 måneder.
- Visse meget efterspurgte materialer har en kortere lånetid og kan normalt ikke forlænges. Lånetiden fremgår som regel af materialet og altid af udlånskvitteringen.
- For materialer lånt fra andre biblioteker kan der gælde andre udlånsregler.
- Hvis du ønsker at forlænge lånetiden, kan du selv gøre det via bibliotekets hjemmeside, ved personlig henvendelse eller telefonisk.
- Ved aflevering får du en kvittering for det afleverede. Kvitteringen fortæller, hvilke materialer du har afleveret og hvor mange materialer, du stadig har hjemme.
- Afleveringskvitteringen er din dokumentation for, at materialerne er afleveret, og du bør opbevare den i 3 uger efter den oprindelige afleveringsdato. Ved reklamation i forbindelse med hjemkaldelser skal du medbringe afleveringskvitteringen.
Så meget må du låne
- Du kan låne det antal bøger, du ønsker.
- For visse materialetyper, som f.eks. musik og spil, kan der fastsættes begrænsninger i den enkelte låners samlede antal lån og reserveringer. Du kan max låne 5 spil til playstation ad gangen. Du kan max have 30 musik cd'er i bestilling/reservering ad gangen.
Reserveringer
- Du kan reservere udlånte materialer. Du kan gøre selv via bibliotekernes hjemmeside, eller du kan få hjælp til det ved personlig henvendelse.
- Biblioteket sender en besked, når materialet er kommet hjem.
- Du kan selv vælge, om du vil have beskeden via post, e-mail eller SMS.
Overskridelse af lånetiden
- Overskrider du lånetiden, skal du betale gebyr efter gældende takst, også selv om bibliotekerne endnu ikke har sendt en hjemkaldelse.
- Gebyret beregnes efter afleveringsdato og er ikke afhængig af antallet af lånte materialer.
- Hvis du afleverer materialer med samme afleveringsfrist på forskellige datoer, skal du betale gebyr hver gang.
- Se de aktuelle gebyrer her eller få en taksttabel på biblioteket.
Gebyrer
Du skal betale gebyr, hvis du afleverer for sent. Se de aktuelle takster på siden om gebyrer og erstatning
Erstatning
- Hvis du mister eller beskadiger bibliotekets materialer, skal du erstatte dem. Erstatningsprisen vil normalt være materialets aktuelle indkøbspris med et tillæg til indbinding eller klargøring. Hvis biblioteket har mulighed for at genanskaffe det erstattede materiale, kan du beholde det, når erstatningsbeløbet er betalt.
- Dukker materialerne op igen inden for en periode på to år, kan du få erstatningsbeløbet refunderet mod forevisning af kvittering for betalt erstatning.
- Oversigt over særlige erstatningspriser fremgår af taksttabellen.
Inkasso
- Hvis du ikke betaler gebyrer eller erstatningsbeløb efter udsendelse af regning, overgives sagen til offentlig inkasso. Omkostningerne hertil påhviler dig.
Udelukkelse
- Hvis du i gentagne tilfælde ikke afleverer lånte materialer eller afleverer lånte materialer i beskadiget stand, kan du udelukkes fra at låne.
- Udelukkelsen kan opretholdes, indtil materialerne er afleveret eller erstattet.
- Hvis du skylder bibliotekerne 200 kr. eller derover i gebyrer, udelukkes du fra at låne, indtil hele beløbet er betalt.
- Udelukkelsen varsles skriftligt 7 dage før den træder i kraft.
- Hvis du bringer mellemværendet ud af verden enten ved aflevering eller erstatning, og betaler det fulde gebyr, får du straks mulighed for at låne igen. Du kan betale på biblioteket, pr. giro eller elektronisk via bibliotekernes hjemmeside.
- Hvis du ikke respekterer god ro og orden eller afviser at følge personalets anvisninger, kan du bortvises fra bibliotekerne.
- Du kan også bortvises, hvis bibliotekernes net-etiske regler ikke overholdes. Se nærmere i pjecen ”Regler for Internetbenyttelse på biblioteket”.
Ansvar
- Bibliotekerne påtager sig intet ansvar, hvis lånte materialer beskadiger det benyttede afspilnings- eller edb-udstyr.
Persondata
- Bibliotekernes lånerregister opfylder reglerne i ”Lov om behandling af personoplysninger”. Du er berettiget til at få en udskrift af de oplysninger, der er registreret på dit CPR-nr. Oplysninger om dine lån slettes ved aflevering af materialerne. Biblioteket har dog i op til 4 uger efter afleveringen mulighed for at se, hvem der har afleveret et givet materiale.
- Af hensyn til beskyttelse af den enkelte låner må bibliotekerne ikke oplyse uvedkommende om andres lån, mellemværende m.v.
Klagemuligheder
- Eventuelle klager over bibliotekernes service, eller den måde lånereglerne administreres på, rettes i første omgang til bibliotekernes ledelse.
- Biblioteksledelsens afgørelse kan ankes til Vejle Kommunes Kulturudvalg
Reglementet er vedtaget i Sammenlægningsudvalget d. 23.8.2006.
Sidst redigeret: 05-01-2010 af
Lone Knakkergaard, Bibliotekschef
Lone Knakkergaard, Bibliotekschef





