Lektørudtalelse

Uhyggen introduceres i en flot forside med en skræmt, nærmest trædukkeagtig skikkelse og slipper aldrig bogen igennem. Den bevæger sig på flere planer og både spændingsmæssigt og tematisk er der mindelser om Gripes Glaspusterens børn. Coraline er netop flyttet med sin far og mor til en lejlighed i et gammelt hus med mærkelige beboere. Forældrene er hjemmearbejdende (døgnet rundt) og har ingen fornemmelse for datterens behov og tiltagende ensomhed. En blind dør fører ind til en parallelverden, stort set en spejling af det eksisterende hus med indhold, blot "skrællet" et lag længere ind og tæt på det surrealistiske. Forældrene "er" der også, kærlige, omsorgsfulde og lokkende - med øjne af knapper. Kvinden, der styrer det hele vil have magten over Coraline, men hvorfor står noget tåget, og det er min eneste anke ved bogen. Neil Gaiman, som tidligere kun har skrevet for voksne, har et intenst og billedmættet sprog. Han kan teknikken mellem linierne og skaber dirrende personer med helt bestemte roller i fortællingen. På sin vis uforklarede men med den taletid, der er nødvendig. Sort/hvide stregtegninger understreger uhyggen. En flot fortalt bog der kan og vil mere end gyset. Til oplæsning fra 8 år for hele familien, selvlæsning fra 11 år