Lektørudtalelse
Kort om bogen
Veludført tegneserie om en midaldrende digter, der føler sig fastlåst i byen. Han søger ud i naturen, i et forsøg på at skabe sig en ny tilværelse. For voksne læsere af eksistentielle tegneserier og graphic novels
Beskrivelse
Hasse er en digter fra storbyen, der har skriveblokering. Han bruger det meste af sin tid på at drikke øl med vennerne, og lave overspringshandlinger, der holder ham væk fra skriveriet. En dag tager han toget ud af byen, ud i naturen, i et forsøg på at ændre sin tilværelse. På sin færd møder han flere forskellige mennesker, der udfordrer og inspirerer ham
Vurdering
Veludført album, der er lavet i samarbejde mellem en digter og en tegner. Historien skaber, via ferme skift mellem realisme, humor og lettere surrealisme, spændende kontraster til den overvejende enkle handling. Det er således en velfungerende historie om at søge efter mening med tilværelsen, og tage hånd om sin egen udvikling. Tegningerne formidler historien på udmærket vis
Andre bøger om samme emne
Andre tegneserier, der handler om at forsøge at skabe sig et nyt liv, er Rune Rybergs Pingpris-vinder Death save, og Kramhøft og Adens Frankenstine